En historie om håb

Dette er en historie om håb. Sherry Lazaruk og hendes søn, Trevor Strutt, har begge fået konstateret Huntingtons sygdom. Sherry fik diagnosen, da hun blev 30 år, og Trevor fik den for 5 år siden.

Trevor besluttede sig for at teste sig selv, ikke for at lide, men for at kunne bekæmpe sygdommen tidligt i forløbet. Hans mors symptomer begyndte, da hun var omkring 41 år, og det var naturligvis et bekymrende øjeblik for familien.

På trods af dette besluttede de at kæmpe tilbage. Sherry begyndte at træne mindst to gange om dagen og spise en afbalanceret kost, hvilket forbedrede hendes helbred betydeligt. Trevor tilbød hende endda en ny mobiltelefon og lærte hende at bruge den for at sikre, at Sherry forbliver aktiv.

Trevor har et vigtigt råd til fællesskabet: "Folk omkring HD-patienter skal sørge for at give motivation, ikke modløshed". Han siger dette med håb, for selv om der endnu ikke findes nogen kur, er det heller ikke en mulighed at give op, og det er hans mor det levende bevis på.

"Med motion og hårdt arbejde kan alle gøre en forskel i deres tankegang og liv. Lad ikke depression få dig til at føle dig besejret. Rejs dig op igen, og giv ikke op. Med den rigtige holdning til Huntington kan vi stadig leve tæt på et fuldt og sundt liv. Jeg kører maratonløb på cykel og er meget aktiv i fitnesscenteret, men det betyder ikke, at nogen behøver penge eller fitnesscenter for at blive raske. Motion kan gøres lige derhjemme og endda på sofaen. Så mit vigtigste råd vil være til alle, der lider af Huntingtons, at du ikke skal lade noget eller nogen få dig til at give op. Din vilje og dit liv er i dine hænder, uanset hvor svært det føles, må du aldrig give op på dig selv."

Trevor afslutter sin historie på den smukkeste og mest inspirerende måde, der findes.